Beskriv din opgave grundigt og send den til bureau.dk.
Vi ringer dig op, får bekræftet opgaven og vender detaljerne.
Vi matcher dig til det rette bureau, som kan hjælpe dig videre.
Der findes næppe særligt mange personer, som ikke ville elske at kunne se lønnen gå ind på kontoen, uden de selv har løftet en finger den forgangne måned. Når der ikke skal bruges tid på arbejde, kan man i stedet nyde sin hobby, tilbringe til med familien, rejse verden tynd eller noget fjerde.
En passiv indkomst er dog ikke noget man bare sådan lige får bygget op efter en uges arbejde, og vælger du at gå ned af den sti som hedder affiliate-marketing, så skal du forberede dig på at bruge mange timer, dage, uger, måneder og år på at nå dit mål om en passiv indkomst.
Der er flere måder at opnå en kontinuerlig indtægt som går ind på kontoen helt af sig måned efter måned, men i denne artikel vil jeg fokusere på den jeg ved noget om, nemlig affiliate-marketing.
Hvis du drømmer om at tjene penge uden nogensinde at skulle tage på arbejde igen, er du langt fra alene. Rigtigt mange har samme drøm, og flere vælger derfor at kaste sig over en eller flere affiliate-sider, som skal være det økonomiske fundament i tilværelsen.
Mange vælger netop dén vej, fordi den virker som den letteste. Sandheden er dog, at det kræver masser af timers arbejde at få en affiliate-side til at lykkes. Det er derfor forkert at se denne metode som en genvej til en stabil passiv indkomst. Klikker du lidt rundt i søgeresultaterne hos Google, vil du ofte kunne støde på halvfærdige hjemmesider med alt lige fra babyalarmer til cykeludlejning. Sider som helt tydeligt har været begyndelsen på en affiliate-side, som er blevet opgivet undervejs – måske fordi indehaveren mistede interessen, fik travl med andet, eller – og den her forklaring hælder jeg ofte til – fordi bagmanden opdagede hvor meget arbejde der faktisk er i at opbygge en velfungerende hjemmeside med fængende tekster og tilstrækkeligt med trafik.
Har du blod på tanden og er du villigt til at allokere den nødvendige tid og energi i projektet, så har du fine chancer for at lykkes. Det kræver dog, at du har styr på især 3 væsentlige ting:
Du kender det sikkert; du googler hvordan en mikrobølgeovn virker, klikker på første link og ender herefter med at glo på en helt blank hjemmesider alt for længe, fordi siden er alt for lang tid om at blive indlæst. Du ender måske med at miste tålmodigheden, hvorfor du klikker dig væk og fortsætter din jagt på viden et andet sted.
Du har sikkert også oplevet, at en hjemmeside har været så rodet og uoverskuelig, at du har opgivet at navigere rundt efter det du kom efter. Eller hvad med de gange, hvor hjemmesiden du har besøgt, slet ikke har virket.
Man bruger særligt specielt længe på sådanne sider, og ender med garanti aldrig derinde igen i fremtiden.
Det er derfor utrolig vigtigt, at din hjemmesider fungerer som den skal. Den må ikke være langsom, den skal være brugervenlig og overskuelig at bruge, og så skal indholdet være godt:
Når du åbner en bog og går i gang med at læse, skal du meget gerne blive fanget i løbet af de første 10-15 sider. Ellers ender du sikkert med at gemme den væk på loftet eller i kælderen, hvor den kan samle støv indtil du måske giver den en chance igen, eller ender med at smide den ud.
På internettet især, har du endnu kortere tid til at overbevise dine læsere om, at de skal læse videre og undlade at klikke sig væk, hvorfor det er vigtigt at dine tekster sidder lige i skabet.
Det er svært at sige noget specifikt omkring hvad der skal til for at skrive gode tekster, men en god tommelfingerregel er, at teksterne skal være fængende, give læseren den viden de søger, samtidig med at teksterne er underholdende og/eller interessante at læse.
Overvej meget gerne hvilken skrive stil som du er god til, og som passer til det emne du beskæftiger dig med. Humor er stort set altid et effektivt greb at bruge, men skriver du om alvorlige sygdomme, demens, cancer eller lignende, er det måske bedre at være saglig og faktuel.
Det giver sig selv, at der skal trafik og besøgende til, for at du kan tjene penge på din affiliate-side. Er der ingen til at klikke på dine affiliate-links, tjener du ingen penge – så simpelt er det.
Det er derfor værd at overveje hvilken strategi du vil bruge, for at få folk til at besøge din hjemmeside. Vil du have organsisk trafik fra søgemaskiner, så skal du overveje at blive god til SEO eller alliere dig med en som er. Har du ikke den nødvendige viden om SEO, kan du også betale for trafik gennem eksempelvis Google Adwords. Er du kreativ, kan du sikkert også finde på en tredje metode som kan lokke folk til. Influencers såsom bloggere, instagrammere og youtubere er særligt eftertragtede til promovering af produkter – måske du kender en med et par tusind følgere, som kan hjælpe dig med at sprede budskabet.