Beskriv din opgave grundigt og send den til bureau.dk.
Vi ringer dig op, får bekræftet opgaven og vender detaljerne.
Vi matcher dig til det rette bureau, som kan hjælpe dig videre.
Du kender det sikkert kun alt for godt. Dine primære søgeord, som du gerne vil mere trafik fra ind til dit website, rangerer ikke højt nok i de organiske søgeresultater. Dette kan der være flere grunde til, hvorfor de ikke gør.
Men et meget lavt hængende frugt, der kan være med til at øge dine søgeordsplaceringer, er et øget fokus på din CTR.
CTR står for Click Through Rate og dækker over hvor mange procent, der klikker på dit søgeresultat frem for dine konkurrenters resultater. CTR udregnes ved, at hvis du f.eks. har 3 kliks ind til dit website ud af 100 visninger, så har du en CTR på 3%
For at se din CTR, så skal du have tilknyttet Google Search Console til dit website. Dernæst kan du gå ind på kontoen og klikke på Søgetrafik –> Søg i Analytics, som ses i nedenstående billede.
Dernæst kan du vælge at se din CTR ved at klikke på fluebenet i topmenuen.
Derefter kan du se din CTR
Når du arbejder med søgemaskineoptimering, og gerne vil have dine organiske søgeordspositioner til at rangere højere, så er det vigtigt at du har fokus på at arbejde med målrettede title tags + META beskrivelser. Dine title tags og META beskrivelser afgør en meget væsentlig faktor for, om brugerne klikker på dit resultat, eller et af dine konkurrenters resultater.
Hvis du sørger for at udarbejde målrettede title tags og META beskrivelser, der præcist applererer til den intention, som brugeren har søgt efter, så har du gode chancer for, at dit resultat bliver valgt. Og det har en positiv indflydelse på dine søgeresultater!
Da de besøgende vælger dit resultat, i stedet din konkurrent, så registererer Google dette som værende et relevant resultat, der matcher til søgningen. (som der naturligvis er dit primære søgeord). Hvis de besøgende så samtidig forbliver på dit website og ikke blot klikker tilbage til søgeresultaterne med det samme igen, så har du rigtig gode chancer for, at det vil have en positiv effekt på dine søgeordsplaceringer.
Dette kan være en svær øvelse, men det vigtigste af alt, er at man har gå på mod og det helt rigtige værktøj.
Det er en god idé at sørge for at gemme de gamle title tags og META beskrivelser, i f.eks. et excel-dokument. I samme dokument kan du nemlig angive dato + CTR procenten, der har været for det pågældende søgeord, som siden man lander på, optimerer mod.
Derefter kan du efter f.eks. 30 dage, gå ind på din konto i Search Console igen, og analysere om ændringen har haft en positiv eller negativ indflydelse på din CTR.
Dernæst handler det om at gentage denne øvelse. Hvis du aldrig har haft fokus på dine title tags og META beskrivelser, så vil du forhåbentligt efter kort tid, opleve en stigning i dit CTR og dermed også dine organiske søgeordsplaceringer.