SEO trekant

Hos Bureau.dk har vi ofte gjort brug af en SEO trekant til at forklare vores læsere, hvordan man kan arbejde med søgemaskineoptimering. Vi har derfor valgt at lave et hurtigt indlæg, hvor du kan læse om, hvorfor en SEO trekant er en god måde at forklare søgemaskineoptimering på.

Her er den famøse trekant:

Lad os prøve at gennemgå de forskellige elementer i trekanten.

Teknisk optimering:

Det vigtigste (din base) i dit SEO-arbejde er den tekniske optimering. Hvis Google ikke kan finde din side eller hvis din side er opbygget teknisk forkert, så kan du arbejde nok så hårdt på at lave gode blogindlæg og indhold. Det er derfor vigtigt at have styr på de tekniske i dit SEO-arbejde.

Her starter det selvfølgelig med, at siden indekseres korrekt af søgemaskinerne. Efterfølgende er det vigtigt at vise, hvad de forskellige sider indeholder. Her skal du blandt andet kigge på din meta-titel og beskrivelse. Herefter kan ting som H-tags være et godt næste skridt.

Hastighedsoptimering af din hjemmeside er også et væsentligt område at kigge på, når du arbejde med den tekniske del af SEO.

Indholdsoptimering:

Efter det tekniske er på plads, er det tid til at kigge på indholdet. Basen er på plads, og der er mulighed for at arbejde med indholdet på din hjemmeside efterfølgende.

Det vigtigste ved SEO, er at være tydelig overfor søgemaskinerne, hvad dine specifikke sider omhandler. Dette kan din indholdsoptimering være med til. Det er vigtigt at tydeliggøre, hvad hver side på din hjemmeside handler om.

For at finde ud af, hvad dine sider skal indholde, så kan du starte med at lave en søgeordsanalyse. Denne vil vise, hvilke ord, der søges på i f.eks. Danmark. Her bliver der kigget på antal søgninger på relevante søgninger. Ud fra denne søgeordsanalyse, kan du begynde at lave din indholdsoptimering.

Lad os hurtigt kigge på et eksempel:

Hvis du har en virksomhed, der sælger grafisk design, så ville du efter en søgeordsanalyse formentlig identificere ord som; grafisk designer, visuelt identitet, design af visitkort. Ud fra disse kan du finde søgevolumen i Danmark, så du ved, hvilke ord, der er bedst at fokusere på.

Det er efterfølgende vigtigt at lave specifikke sider til hvert ord. Så der f.eks. er en underside, hvor du optimerer mod sætningen “design af visitkort”. Dette kan du f.eks. gøre via SEO tekster, optimering af billeder mm.

Linkbuilding:

Efter det tekniske og det indholdsmæssige er på plads, så skal der skabes god linkbuilding. Her handler det om at skaffe så mange relevante (gode) links fra andre hjemmesider.

Hvis du får en anbefaling fra en anden relevante hjemmeside, så bliver du belønnet af Google med højere placeringer. Jo mere relevante hjemmeside, du får link fra, desto større værdi har det.

Hvis du har en hjemmeside, hvor du viser dit arbejde som grafiske designer, så får du mest ud af et link fra en anden hjemmeside, der også omhandler grafisk design. Et alternativt kunne være en side, der omhandler markedsføring. Vi anbefaler ofte, at du også kigge på dine konkurrenter, og hvor de får deres links fra.

 

Denne 3-trins raket kan være med til at skyde gang i din SEO. Vores SEO trekant kan du frit bruge i dit arbejde, hvis du har brug for det. God fornøjelse.