Det ville jeg ønske jeg havde lært før jeg startede online marketing bureau

Vores lille online marketing bureau er næsten hvad jeg ville kalde for en fiasko. 1 ½ mand ansat. Mig og en fleksjobber. Ingen særlig stor omsætning. Dog er vores forretning sund, og det kan jeg kun takke min fleksjobber for som er utroligt skarp administrativt. Hun hedder Lotte, og hun har allerede reddet min lille forretning.
Selvom vi er et online marketing bureau, så håber jeg min lille historie her om hvordan det er at være en fiasko kan inspirere andre iværksættere, og ikke kun til der folk der nødvendigvis har drømme om et online marketing bureau (for det er en mikroskopisk lille målgruppe) og til jer andre fiaskoer derude, at i ikke føler at i er alene.

Det troede jeg skulle ske

Som man kan se på vores hjemmeside, så er jeg blevet brugt som marketing ekspert af de fleste store danske aviser. Og sådan en stor marketingekspert må jo vælte sig i penge, og have et stort bureau, ikke sandt ? Som du lige har kunnet læse, så er svaret et rungende nej. Fordi viden er ikke nok.
Jeg troede og håbede på at hvis jeg læste i mange nok år, tog flere kurser end de andre, dedikerede mit liv til online marketing og det at være iværksætter, så ville flokkes om mit produkt – min store viden – og jeg ville vælte mig i ordrer og millioner.
I stedet væltede jeg mig i gæld, triste tanker og i folks glemmebog.

Derfor skete der noget andet

Så kunderne kom altså ikke væltende. Imens så jeg konkurrenter som jeg har kendt i mere end et årti, og hvor vi begge vidste at jeg var mindst ligeså god fagligt som de var. Men de kunne noget andet, og det er det jeg gerne vil give videre her, så at det ikke bare bliver en klagesang.
De kunne nemlig det her:
Skaffe kapital igennem partnerskaber. Stort set alle bureauer der er noget, har mindst 2-3-4 partnere indover, oftest flere end det. Disse partnere har enten indskudt kapital, og/ eller har været såkaldte “aktive partnere” (en passiv partner har blot kapital indskudt). Men en aktiv partner har både smidt kapital ind + at de har hjulpet med praktiske opgaver, som kan være alt fra bogholderi til markedsføring til at tømme skraldespanden på kontoret.
Hvis de skyder den kapital ind, så kan de købe annoncer via Google Ads og Facebook annoncering, og de kan købe tekster til deres hjemmeside. Og så kan de arbejde for 4 mand, hver dag, i stedet for én mand.
Det vil sige at de hurtigere når deres mål, men det betyder også at de skal dele deres udbytte. Problemet er bare at hvis du gør det alene, så er der måske slet ikke noget udbytte. Et andet problem er at de altid vil være foran dig. Fordi det kan da godt være at du efter 5 år er vokset til 3 mand, men på det tidspunkt er de 30 mand. Dette betyder at de spiser mere og mere af markedet, og opnår mere og mere synlighed, hvilket efterlader det lille bureau i grøftekanten.

Konklusion

Så det er faktisk mit eneste råd til dig der enten skal starte online marketing, eller en anden virksomhed hvor at der er stor konkurrence: Få nogle partnere med fra start af, eller lån nogle penge i banken (hvis du kan det. Det kunne jeg heller ikke)
Men udover det, så kan der også være mange smukke øjeblikke i at være et lille bureau 🙂