Når vi snakker med danske virksomheder omkring SEO, så er et af de mest almene spørgsmål “Hvad koster SEO?”. Nu håber du nok på, at vi kommer med et beløb, som du kan tage videre til ledelsen eller lægge i dit budget, men så let er det desværre ikke.

Først og fremmest er det vigtigt, at du ved, hvad SEO er. Du kan læse mere om dette i vores indlæg – Hvad er SEO?

Når vi snakker søgemaskineoptimering, så betaler du ikke en eneste krone for dit klik på Google. Der er derfor oftest tale om en langsigtet investering, når du begynder at arbejde med SEO. Det er derfor også svært at sige, hvad det koster. Det kommer meget an på følgende kriterier:

  • Hvor stor er konkurrencen på de søgeord, som du gerne vil rangere på?
  • Går du efter de største ord inden for din branche? (f.eks. bilforsikring)
  • eller går du måske efter længere søgetermer (long-tail)? (f.eks. forsikring bil til unge)
  • Hvor god er den teknisk SEO på din hjemmeside i dag?
  • Hvor godt er indholdet på din hjemmeside optimeret?
  • Hvor god er linkbuilding til din hjemmeside i dag?

Tag kontakt til et SEO-bureau

Det er en god idé at tage kontakt til et SEO bureau, hvis du gerne vil vide, hvad det koster dig at øge dine placeringer i søgemaskinerne. Her vil bureauet kunne hjælpe dig med at lave de rette analyser, samt give dig en pris på, hvad det koster dig at få rettet op på tingene fra ovenstående liste.

Her er det vigtigt at udfordre virksomheden til at vise nogle cases fra lignende virksomheder, hvor de har formået at øge placeringerne og søgninger fra de organiske resultater.

Fast pris, timepris eller no-cure-no-pay?

Der kan være nogle forskellige afregningsmodeller at forholde sig til, når du skal finde svaret på spørgsmålet, hvad koster SEO?.

Vi anbefaler at du får en fast pris på det arbejde, der skal udføres i forbindelse med dit SEO-arbejde. Med en timepris kan det hurtigt løbe løbsk, og du kan miste overblik over din resultater. Derudover anbefaler vi, at du lægger en 3 måneders strategi, hvor f.eks. bureauet skal komme med en rapport over de resultater, der har været.

No-cure-no-pay refererer til, at hvis du ikke ser resultater, så betaler du intet for SEO-arbejdet. Dette anbefaler vi ikke, da det ofte skaber en dårlig stemning mellem virksomhed og bureau. Samtidig kan det tvinge bureauerne til at lave mere agressiv SEO for at skaffe hurtige resultater. Dette kan skade dig i sidste ende.