Hvordan får man mest ud af sin kommunikation?

Virksomheder og organisationer gør det hele tiden. Kommunikere ud til borgere og andre virksomheder hele tiden, selvom du måske ikke er helt klar over det.

Men hvad er det virksomheder gør, for at få så meget succes med deres kommunikation, når de skal have et budskab ud?

Intet er tilfældigt når dette sker, og nogle af de overvejelser, som de fleste virksomheder gør sig, vil blive gennemgået her.

Hvem er målgruppen?

Målgruppen er ufattelig vigtig for enhver virksomhed, at have fastlagt og være bekendt med.

En målgruppe er den gruppe af personer, som virksomheden ønsker at ramme med sin kommunikation.

Derfor er det også utroligt vigtigt at få denne fastlagt, så man ikke kommunikerer til en masse mennesker, som ikke er interesseret i virksomhedens aktiviteter alligevel.

Hvad er målene for kommunikationen?

Fundamentet for enhver kommunikationsplan som virksomheder foretager sig, kan spores tilbage til virksomhedens mål, som både kan være baseret på omsætning, kendskab eller positionering

Det kan f.eks. være at en virksomhed sælger plakater, og har sat sig selv et mål der hedder, at de vil øge omsætningen med 50% inden en bestemt periode er udløbet.

Det er samtidig også disse mål, som er grundlag for, hvilke aktiviteter virksomheden bør foretage sig. Dermed kan virksomhedens mål altså ligge til bund for alle de yderlige aktiviteter, så disse skal gerne være på plads, inden det resterende begynder.

Hvad er budskabet?

Budskabet er samtidig også noget af det absolut vigtigste, som virksomheden bør overveje i deres kommunikation, da budskabet skal ligge grundlag for at trække folks interesse til, samtidig med at virksomheden ligger til grund for det budskab, som de sender ud.

Her skal virksomheden derfor også tænke over, hvordan de designer deres budskab, og hvordan modtageren skal opfange budskabet.

Her kan diverse appelformer spille en rolle. Appelformer kan nemlig hjælpe virksomheden med, at tiltrække modtagernes interesse, hvis de kan få dem til at relatere bedre til budskabet.

Hvilke promotion kanaler skal der benyttes?

Når virksomheden så har overvejet de førnævnte punkter, kan de begynde at gøre sig overvejelser omkring, hvilke medier der skal ligge grundlag for deres promotion.

Det kan både være virksomheden har andre medier, som de kan promoverer sig igennem, eller måske kan de benytte sig af andre kanaler, som muligvis vil koste lidt ekstra, men også være meget effektive.

Her skal virksomheden dog være opmærksomme på, hvem de valgte som deres målgruppe. De promotion kanaler virksomheden vælger, skal selvfølgelig kunne nå ud til målgruppen, så de bliver opmærksomme på budskabet.

Har man med unge mennesker at gøre, kunne sociale medier være et ganske glimrende bud, men det kommer selvfølgelig an på, hvad budskabet er, og hvad der promoveres for.

Udarbejd et budget

Der er ikke noget virksomheder er mere opmærksomme på, end hvad deres penge bliver brugt på, hvor mange penge de bruger, og om de på en eller anden måde kan bruge færre penge, og stadig opretholde kvaliteten.

Derfor skal der selvfølgelig også lægges et budget  for virksomhedens promotion kampagne, så de hele tiden har et overblik over, hvor mange penge de har til rådighed, hvor mange penge de har brugt, og dermed også om de bruger for mange unødvendige kroner.

Har virksomheden ikke gjort dette kan de ende med, at betale alt for mange uforudsete kroner, hvilket aldrig er fordelagtigt.

Effektivitetsmål, har det været en succes?

Sidst, men så absolut ikke mindst, bør virksomheden følge op på hele processen og måle på kommunikations effekten.

Alt efter hvilke mål virksomheden har sat, kan der selvfølgelig være forskellige måder at måle dette på, og alt efter hvilken virksomhedens situation kan det være forskelligt, hvornår virksomheden bør gøre dette.

Dette er muligvis en af de mest oversete punkter, men det er stadig en af de vigtigste, da virksomheden ud fra disse målinger kan vurdere succesraten af processen, om det kan gøres igen, eller om man bør lede efter andre veje.

Har en virksomhed alle disse punkter på plads, så er der lagt et rigtig godt grundlag for en succesfuld kommunikation.