De fleste hjemmeside-, blog- og webshopejere ved, at links er vigtige for at opnå en god placering hos søgemaskinerne. En god placering i søgeresultaterne er lig med øget trafik, hvilket fører til øget salg.

Om man benytter sig af white-, gray- eller blackhat strategier, så er det altid nødvendigt på forhånd at overveje præcis, hvilken type af links og hvilke anchor-tekster der er behov for for at opnå de gode placeringer hos søgemaskinerne.

Analyse af linkstruktur

Som tommelfingerregel gælder det om at have de bedst mulige links til ens hjemmeside indenfor den branche, man befinder sig i. Men det er ikke altid en fordel blot at gå efter at erhverve sig de bedste links, uden først at have analyseret sin eksisterende linkstruktur. Derudover er det klogt at have gjort sig nogle tanker om sin ønskede linkstruktur.

Dataene til analysen får du fra de konkurrenter, som allerede har opnået de ønskede topplaceringer hos søgemaskinerne, eksempelvis Google. Ved en analyse af deres backlinks kan du skabe den perfekte oversigt over den optimale linkstruktur. Da Google allerede har dedikeret de øverste pladser i søgeresultaterne til disse, kan man antage at Google har ”godkendt” deres eksisterende linkstruktur.

Til analyse af konkurrenternes backlinks kan du bruge flere forskellige værktøjer som f.eks. Ahrefs, Open Site Explorer og Majestic. I denne analyse vil vi gøre brug af Ahrefs.

Trin 1: Udvælg de vigtigste søgeord i din branche og sammensæt en liste med konkurrenter og deres URL’er.

Trin 2: Igennem Ahrefs får du oplysninger omkring de backlinks, som den pågældende URL er i besiddelse af.

1

Eksemplet herover fremviser backlinks fra Inmobile.dk, som grundet placeringen øverst på søgeordet ”Sms donation” har fået blåstemplet deres linkstruktur (samt fordeling af anchor-tekst).

Trin 3: Disse data kan du hente direkte til Excel (jf. ”Export”), hvorigennem du kan påbegynde analysen.

Trin 4: Via din analyse vil du få et indblik i, hvilken linkstruktur dine konkurrenter har på nuværende tidspunkt. Formålet med din analyse skal være at analysere dig frem til linkfordelingen på konkurrenten med den bedste placering. Derudover er det smart at lave et gennemsnit af de 5 bedst placerede på Google.

2

I eksemplet er de øverste fem hjemmesider på et bestemt søgeord analyseret, og herover fremvises således fordelingen af deres links.

Trin 5: Lav samme analyse for din egne links og hold resultatet heraf op imod gennemsnittet fra top 5 og den bedst placerede konkurrent.

Trin 6: Gentag analysen for alle relevante søgeord og sammensæt en komplet liste med tilrettelser til din egen linkstruktur for at opnå den optimale linkstruktur.

Analyse af anchor-tekst

Første del af analysen kan ikke stå for sig selv og skal løftes af en analyse af de benyttede anchor-tekster. Anchor-tekst er den tekst, som er tilknyttet linket til en specifik hjemmeside. Et eksempel på anchor-tekst kunne være ”klik her for at læse mere”, hvor ”klik her” er anchor-tekst for et bestemt link.
Anchor-teksten kan hjælpe med at opnå de ønskede placeringer, men kan have skadelige effekter, hvis det bruges forkert. Et eksempel på forkert brug er, hvis en virksomhed benytter sig af den samme anchor-tekst til alle deres links.

Selvom man ofte hører om en naturlig fordeling af anchor-tekst som noget universalt, der kan benyttes i alle brancher, er dette ikke altid korrekt. Igennem en analyse af anchor-teksterne er formålet at fremvise den optimale anchor-tekst fordeling i din specifikke branche for det specifikke søgeord.

Trin 1: Udvælg igen de vigtigste søgeord i din branche og sammensæt en liste med konkurrenter og deres URL’er.

Trin 2: Benyt Ahrefs til at få et overblik over fordelingen af anchor-tekster på top 3 på de pågældende søgeord.

3 - lav bedre

Ahrefs fremviser fordelingen af anchor-tekst på den specifikke URL, der benyttes.  

Trin 3: Disse data kan du hente direkte til Excel (jf. ”Export”), hvorigennem du kan påbegynde din analyse.

Trin 4: Igennem din analyse vil du få et indblik i, hvilken fordeling af anchor-tekster dine konkurrenter har på nuværende tidspunkt. Analyse fremviser med fordel fordelingen for top 3 på Google for det pågældende søgeord.

4

Trin 5: Lav samme analyse for din egne anchor-telster og hold resultatet heraf op imod dine konkurrenter.

Trin 6: Gentag analysen for alle relevante søgeord og sammensæt en komplet liste over anchor-tekster, der skal benyttes for at opnå den optimale fordeling på de analyserede søgeord.

Resultatet af analyserne

Efter at have gennemført begge analyser vil du stå tilbage med et komplet overblik over hvilke former for links, du skal have fokus på, og hvilken fordeling af anchor-tekster disse skal omfatte. Disse resultater skal ligge til grund for din linkbuilding-proces.

Selvom der er flere aspekter end linkstruktur og anchor-tekster, som bestemmer den endelige placering på søgemaskinerne, så er du med disse resultater i hånden ét skridt tættere på at indtage de øverste placeringer på søgemaskinerne, og du kan dermed igangsætte en SEO-strategi med et langt større fundament for succes.