A password will be e-mailed to you.

Hvis du skal i gang med at kreere hjemmesider, er der ingen vej udenom content management systemet WordPress. Du ville i hvert fald gøre dig selv en bjørnetjeneste ved ikke at tjekke det ud. Omkring 30% af alle hjemmesider bruger WordPress – det er bestemt ikke uden grund!

WordPress har formået at balancere brugervenlighed og muligheder for mere avancerede ændringer på sitet, hvilket gør dette CMS til et godt valg for begyndere såvel som mere øvede hjemmeside-skabere.

Hvis du ligesom jeg selv, er håbløs til kodning, er du på ingen måde fortabt når du bruger WordPress. De ved nemlig godt, at kode er et sprog som mange ikke forstår, hvorfor de har gjort det muligt at lade andre gøre det hårde arbejde for dig.

Gavmilde og teknisk dygtige sjæle kan nemlig dele deres værker med resten af verden. Disse kreationer kaldes for plugins og er i bund og grund små stykker kode du installerer på dit site. Plugins kan gøre din side mere brugervenlig, hjælpe med SEO, gøre det muligt at bygge flotte hjemmesider og meget mere.

Jeg er kæmpe fan af plugins og bruger efterhånden en del. De vigtigste for mig, som jeg bestemt ikke ville kunne undvære er følgende:

Elementor

Hvis det ikke var for Elementor, ville jeg formentlig stadig sidde og bøvle med WordPress’ egen texteditor. Der er ikke som sådan noget galt med den, men mulighederne føles hurtigt begrænsede. Vil du lave et layout som skiller sig lidt ud fra mængden, er det næppe den indbyggede editor du skal bruge.

Efter jeg opdagede Elementor, har jeg tage mine hjemmesider til et højere niveau, fordi jeg nu har bedre muligheder for at tilpasse mit layout. Det foregår helt simpelt med drag-and-drop og er derfor ganske brugervenligt.

Mulighederne med Elementor er dog mange, hvorfor det kan virke en smule voervældende de første gange man bruger pluginnet. Hvis du farer vild i junglen af funktioner, kan jeg anbefale at søge hjælp på YouTube, hvor du finder adskillige tutorials.

Senest har jeg brug Elementor til at skabe en landingsside til bObles legetøj. Du kan se resultatet af mit arbejde her: https://babyhelp.dk/bobles/

Smush

Når Google skal placere dig et sted i søgeresultaterne, er der rigtigt mange faktorer som spiller ind og afgør om du skal være på side 1 eller 37. En af faktorerne som vi kender til, er indlæsningshastigheden på siden. Loadtider, som det også kaldes, er den tid det tager for din side at blive helt klar, når en besøgende klikker sig ind. Tager det for lang tid, vil både brugeren og Google være mindre begejstrede for dit værk, hvorfor brugeren forlader dit site og Google kvitterer med en dårlig placering.

Jeg elsker selv at bruge billeder i mine artikler, da det er lidt mere spændende at se på end en mur af tekst. Desværre er billederne en af de helt store syndere, når det kommer til langsomme loadtider, hvorfor jeg måtte forsøge at beherske mig, og bruge færre billeder.

Jeg kunne dog glad vende tilbage til mit overforbrug af billeder, da en kammerat introducerede mig for pluginnet Smush.

Smush sørger for at komprimere dine billeder, så de fylder mindre og derfor kan indlæses hurtigere for dine besøgende. Kvaliteten forbliver uændret (i mine øjne i hvert fald), hvorfor du næsten hæmningsløst kan plastre dine sider til med flotte billeder. Tak Smush!